Dublin Writers Museum – litteraturens by

James Joyce er nok Irlands mest berømte forfatter. Han har skrevet Ulysses, som de fleste nok genkender navnet på, men de færreste har læst. Men Irland har også mange andre berømte forfattere, og det er ikke for ingenting, at fire forfattere fra Dublin igennem årene har modtaget Nobels Litteraturpris. I Dublin har man derfor lavet et museum til ære for alle de irske forfattere – Dublin Writers Museum.

På Dublin Writers Museum får du udleveret høretelefoner, hvorefter du går rundt og lytter til fortællinger om Irlands mange berømte forfattere. Museet er fint indrettet, og giver en god forståelse for, hvor stor en rolle litteraturen spiller for Dublin.

Dublin Writers Museum
Parnell Square 18,
Dublin

Område: 
Oplevelser: